Artikler om: Bricksite 2

Booking – Events, Udlejning, Hold, Terapeutbooking

Bricksite har ikke selv lavet et bookingsystem, men der findes rigtig mange udbydere på markedet. Hvad man vælger er op til temperament og budget. Man bør tjekke, at systemet kan brandes og let integreres på hjemmesiden; og man skal passe på med uigennemskuelige priser.

Bookingsystemet giver alle muligheder for at optimere indtjening og arbejdsgang, uanset om det er booking af tennisbaner eller frisørtider. Der er mulighed for tidsbestilling og kalendersystem, ligesom man kan få kasseapparat og direkte online betaling af eksempelvis kursus eller banebooking.

Et bookingsystem kan være en uundværlig hjælper og øge omsætningen væsentlig. Man skal være opmærksom på at det også er et stort system og man skal selvfølgelig bruge lidt tid på at sætte sig ind i det. Når først man har fået gang i det, vil man ikke kunne undvære det og man kan spare mange timer på at automatisere arbejdsgangen.

Calendly



Et andet udmærket værktøj er Calendly, til såvel terapeuter som udlejning og holdbooking. Calendly kan synkronisere med Google Kalender, og sørger automatisk for, at man ikke kan booke sig ind på de tidspunkter og lægger luft mellem aftaler automatisk. Calendly kan desuden integreres med MailChimp, og man kan tage mod betaling med fx PayPal og Stripe.



Eventbrite



EVENTBRITE kan bruges, hvis du fx skal arrangere et arrangement. Det er gratis, hvis arrangementet er gratis, og ellers kan du tage betaling for billetterne direkte via hjemmeside eller app. Du kan opsætte invitationen, lige som du har lyst, og fx spørge til allergier eller sædepladser under bookingprocessen. Du kan udprinte deltagerlister og tjekke gæster ind med stregkoder og en mobilapp, når den store dag oprinder.

Terapeutbooking



Dette værktøj anvendes primært at privatpraktiserende terapeuter, som navnet antyder. Læs mere om værktøjet på Terapeutbookings hjemmeside.

Opdateret den: 23/02/2022

Hjalp denne artikel dig?

Del din feedback

Annuller

Tak!