Loading..
bricksite.com på facebook
Kan jeg oprette en catch-all på min e-mail? skrevet af brugeren 

Re:Kan jeg oprette en catch-all på min e-mail? skrevet af supporteren 
Når man tilkøber mail, har vi automatisk ( fra juni 2011 ) oprettet en mailadresse med catch-all ( fang alt ) aktiveret. På den måde sikrer vi at du ikke går glip af mails, hvis du ikke får oprettet de mailadresser du måske tidligere har haft på domænet. Du kan til enhver tid selv slette både mailadressen og catch-all.

Hvad er en catch-all ?
Hvis man opretter en catch-all vil den fange alle mails der bliver sendt til domænet. Har man eksempelvis mailadressen info@dit-domæne.dk og man kommer til at sende til ifo@dit-domæne.dk, vil du alligevel modtage mailen. Ulempen er at du også vil modtage alle de mails som spam-robotterne sender, så det kan betyde øget mængde spam. Det kan dog tildels undgåes ved ikke at have mailadressen synlig på hjemmesiden, men i stedet benytte den gratis kontaktformular.

Man kan godt selv oprette en catch-all (fang alt) på sin mailadresse, men det er noget der generelt frarådes, da det kan give store problemer med spam. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at oprette de mailadresser, man tror der vil blive sendt til eller at benytte en kontaktformular på hjemmesiden, så den besøgende slet ikke skal indtaste en mailadresse.

Ønsker man alligevel at oprette en catch-all (fang alt) på sin e-mailadresse gøres det i e-mail administrationen under "Alias".

I "fra" skrives domænenavnet (eksempelvis ditdomæne.dk )
I "til" skrives den mailadresse der skal videresendes til. Det kan være en mailadresse på domænet eller eksempelvis en gmail-konto.
Der vælges "Domain Alias (Catch All) i drop down.

Med venlig hilsen
Bricksite.com

Video & skærmbilleder: